112

To personer dræbt under Rallyløb i Randers

To personer er lørdag formiddag blevet dræbt under afvikling af et rallyløb i området ved Frederiksdalsvej og Lollandsvej i det sydlige Randers.

En rallybil, med en 73-årig mandlig fører bag rattet og en 22-årig kvindelig co-driver, var under løbet kørt af banen og ud i rabatten, hvor bilen ramte to personer, der blev alvorligt kvæstet.

Der blev med det samme ydet livreddende førstehjælp, men de blev begge kort efter erklæret døde. Det forlyder, at de to omkomne er såkaldte officials.

Politiet er i gang med at underrettet de pårørende, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke kan oplyses yderligere om de to omkomne.

De to personer i bilen er blevet kørt til behandling på hospitalet, men de er begge udenfor livsfare.

Både Arbejdstilsynet og bilinspektør er blevet tilkaldt til stedet, og de skal nu undersøge de nærmere omstændigheder ved uheldet. Østjyllands Politi har derfor på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger til sagen.

Østjyllands Politi fik meddelelsen kl. 11.33 om, at der var sket et alvorligt uheld og sendte straks ambulancer og politi til stedet.

Det er 10. gang, at Randers Auto Sport for afholder det såkaldte Rally Sprint / Yokohama Vest-løb med cirka 60 biler til start i Randers.. Resten af løbet er nu aflyst.

Kommentarer