To flugtbilister på samme dag
Det første færdselsuheld skete onsdag morgen klokken 8.00 på Gyldenlakvej.
En 32-årig kvindelig bilist blev påkørt af en rød Peugeot 308, der efterfølgende flygtede fra stedet. Den kvindelige bilist slap uden skrammer, og der skete kun mindre materiel skade ved sammenstødet, oplyser Østjyllands Politi.
Samme dag klokken cirka 15.00 blev en 77-årig mandlig bilist påkørt af en rød VW Polo på Byvænget. Også her valgte føreren at tage flugten, og der skete ligeledes kun mindre materiel skade.
Kommentarer