112

To færdselsuheld “kun” med materiel skade i onsdags

Arkivfoto

Myldretidstrafikken har sandsynligvis været årsag til to sammenstød onsdag i Randers. Bilisterne slap heldigvis med skrækken, da der kun skete materiel skade og ingen af de implicerede måtte på skadestuen.

Det ene uheld skete klokken 8.00 på Randersbro i Randers C. En autocamper ført af en 66-årig mand svingede til højre ad Randersbro og stødte sammen med en bil ført af en 42-årig mand.

Det andet færdselsuheld skete klokken 16.25 på Viborgvej i Randers NV. En 39-årig mandlig bilist kørte ind i en bil ført af en 61-årig kvinde.

Kommentarer