Randers By

To biler fisket op af Randers havn

Et dykkerhold fra Østjyllands Brandvæsen var en tur i Randers Havn, vor de fandt frem til to biler. Arkivfoto

Ved en screening af havnebassinet mellem Kornkajen og Kulkajen spottede Randers Havn tidligere på ugen 2 biler på havbunden ud for Rapsgade .

Onsdag formiddag blev brandfolk med et dykkerhold tilkaldt fra Østjyllands Brandvæsen i Aarhus. Dykkerholdet fandt ved middagstid frem til de to biler, som begge blev hevet i land. Et øjenvidne som Randers Netavis har talt med kan fortælle, at den ene bil er af mærket BMW.

Randers Netavis har også talt med Østjyllands Politi, der på nuværende tidspunkt ikke kan give nogle oplysninger, men at de efterforsker sagen.

Billedet af computer screeningen, som Randers Netavis nedenfor bringer med tilladelse fra Randers Havn, viser tydeligt, hvor de to biler lå på havbunden. Den ene 12 meter fra kajen, den anden 20 meter fra kajen – begge ud for Rapsgade.

– En gang om året pejler vi vanddybden i havnen, og vi får nogle ret gode billeder ud af det. Det var herved at vi opdagede de to biler på bunden af havnen, fortæller Havnedirektør John Morgen ved Randers Havn.

Dykkerne fik lokaliseret de to biler, og politiet efterforsker nu omstændighederne omkring de to biler, oplyser vagtchef Jes Frederiksen til Randers Netavis.

Kommentarer