Randers By

Swingbanden i Værkets foyer

Som ved alle andre foyerkoncerter er der fri entre, men Swingbanden lover at spille, som blev de dyrt betalt for det. Pressefoto.

Det er et rutineret lokalt big-band, der sørger for underholdningen, når Swingbanden lørdag den 24. november om eftermiddagen giver koncert i Værkets foyer.

Som ved alle andre foyerkoncerter er der fri entre, men Swingbanden lover at spille, som blev de dyrt betalt for det. Der er 16 musikere fra Randers og Djursland med i Swingbanden, der – som navnet antyder – spiller swingende jazz- og bigband-musik.

Orkestret, der har sin rod tilbage i 1991, bliver dirigeret af det estiske multitalent Karmen Rõivassepp, som udover at svinge taktstokken også leverer vokaler til mange af numrene.

Swingbanden består af meget erfarne amatørmusikere, som spiller adskillige koncerter i løbet af året – spændende fra jazzfestivaler til privatfester. Normalt vil Swingbanden opfordre sit publikum til at danse til musikken, men om der er plads og mulighed for det i Værkets foyer må tiden vise.

Karmen Rõivassepp er en af de mest anerkendte aktuelle jazzmusikere. Hun både synger og spiller piano på højt plan, men i den her sammenhæng af hun altså orkesterleder i Swingbanden, der fungerer som en forening, hvor dirigenten nu på andet år er den eneste ansatte.

Musikerne er saxofonisterne Kim Jeppesen, Ole Ahlgren, Glob Riber, Ole Kirch Jørgensen og poul Steffensen. Der er fire trompeter: Niels Sejersen, Carsten Brix, Mogens Jensen og Ingo Hansen. Christian Madsen og Lisbeth Jensen spiller hver sin trombone, mens rytmegruppen består af Finn Zacho-Petersen (piano), Jørgen Hass (guitar), Per Svensson (bas) og Christian Ginnerup (trommer).

Koncerten lørdag den 24. november starter klokken 15.00. Det plejer at være både velklingende og muntert, når Swingbanden optræder, så det bliver det også denne gang.

Kommentarer