Randers By

Streetfodboldstævne var en stor succes

Foto: Fodboldlinjen Randers.

Fodboldlinjen Randers havde i forbindelse med Folkemødet Randers arrangeret streetfodbold på Jens Otto Kraghs plads. Der blev spillet mandag, tirsdag og onsdag i uge 37 mellem kl. 14 og 17.

Det var Fodboldlinjens elever, der spillede en turnering. Mandag var det 5. og 6. klasserne, tirsdag var det 7. klasserne og onsdag var turen kommet til 8.og 9. klasserne. Omkring 100 spillere var på streetbanen over de 3 dage. Oliver, der går i 6 klasse på Vestervangsskolen havde følgende kommentar til stævnet:

Det er rigtigt sjovt at spille streetfodbold. Det er også spændende at møde elever fra andre skoler. Jeg synes også det er godt at vi alle sammen får den samme præmie. Jeg håber at Fodboldlinjen også næste år laver et streetfodboldstævne”.

Den præmie Oliver henviser til,  er en flot T-shirt med Fodboldlinjen Randers logo.

Fodboldlinjen Randers laver også andre events for de 1100 elever der går på linjen.

Randers FCs spillere træner med linjen en gang om året, der er en studietur til Hamborg for at se HSV, gratis adgang til 2 kampe med Randers FC og en tur til håndbold for at se Aalborgs herrehold i Herre Håndbold Ligaen.

Selvom corona sidste år var hård ved Fodboldlinjen fortsætter arbejdet, hvor elever der går i 8. og 9. klasse har hele tre uddannelser de kan vælge.

En C-1 UEFA certificeret træneruddannelse, en juniorlederuddannelse og som det nyeste tiltag en diplomuddannelse(Diplom Danmark) hvor træner/lederuddannelsen med praktik og evaluering indgår.

Fodboldlinjen Randers har også investeret i en trailer, der fyldes med spændende materialer til fodboldtræning og boldlege. Det er meningen, at den kan køres ud til idrætsundervisninger, til arrangementer i fritidsordninger, fritidshjem og juniorklubber og til andre events.

Kommentarer