LÆSERBREV af Michael Aastrup Jensen MF (V)

For godt et år siden blev Danmark på det nærmeste løbet over ende af tusindvis af asylansøgere. Motorvejene var spærret på grund af asylansøgere, der vandrede mod Sverige. Situationen var ude af kontrol, og det må naturligvis ikke gentage sig.

Derfor er asylreglerne endnu en gang blevet strammet, og Danmark har sendt et klart signal til omverdenen om, at man ikke uden videre får asyl i Danmark. Vi vil ikke bare lade stå til, sådan at kernevelfærden bliver udfordret på grund af presset fra de mange asylansøgere.

Vi skal selvfølgelig hjælpe mennesker, der er forfulgte, men sagen er jo, at vi kan hjælpe mange flere i nærområderne fremfor at åbne vores grænser.

Stramningerne i Danmarks asylpolitik har allerede haft en betydelig effekt: Det forventede antal asylansøgere i 2016 er styrtdykket fra 25.000 til 5000. Det er stadig mange, men det er et antal, vi kan håndtere.

Faldet i antallet af asylansøgere betyder faktisk, at vi nu har flere midler til at hjælpe i nærområderne. Danmark kan her være med til at tage ansvar for de mange mennesker, der er på flugt fra blandt andet uhyrlighederne i Syrien. På den måde hjælper vi langt flere end ved at tage imod tilfældige asylansøgere, som når frem til grænsen ved Kruså.

De allersvageste flygtninge befinder sig i Tyrkiet, Jordan eller i det, der er tilbage af Aleppo efter Assads og Putins bomber. Her kan vi for få midler komme rigtig langt i forhold til at hjælpe dem, der virkelig har behov for de mest basale ting som mad, husly og medicin. Samtidig har der været stribevis af eksempler på, at de asylansøgere der kom til Danmark, slet ikke har været forfulgte. En stor del af asylstrømmen bestod af unge mænd fra eksempelvis Iran og Kosovo. Lykkeriddere fra områder af verden, hvor der ikke er krig. Nu er der blevet sat en stopper for denne tilstrømning, og i stedet kan vi bruge vores bistandsmidler på at hjælpe dem, der virkelig er i nød frem for unge mænd med tvivlsomme hensigter.

Venstre ønsker et Danmark, der er åbent for dem, der kan og vil. Derimod skal grænsebommen være smækket i overfor personer, der kun ønsker at tage for sig af velfærdssamfundets goder uden at bidrage – eller som direkte foragter de værdier, vores land er bygget på.