Randers By

Støjberg truet af vrede asylansøgere før Randers-besøg

Integrationsminister Inger Støjberg. Arkivfoto.

Integrationsminister Inger Støjbergs besøg på Udrejsecenter Sjælsmark udviklede sig i går dramatisk, da vrede asylansøgere truede ministerens sikkerhed som måtte evakueres af livvagterne.

– Jeg var i dag (i går, red.) inviteret til at besøge Udrejsecenter Sjælsmark sammen med Danmarks Radio og Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Efter vi havde talt med en familie, der er afviste asylansøgere og som skal udsendes af Danmark, kom vi udenfor hvor omkring 40 mennesker havde samlet sig. Her udviklede situationen sig voldsomt, da gruppen blev meget ophidset. Det hele endte med, at jeg blev evakueret ud af centret. Jeg vil gerne sige både livvagter og ministerchaufføren en meget stor tak for indsatsen. Uden jer kunne det være endt helt anderledes galt, skriver Støjberg på hendes Facebook profil.

Ministeren havde planlagt et besøg i Venstres nye valgbutik i Brødregade i Randers, hvor hun ville gå en tur i bymidten med Claus Omann og snakke om blandt andet om kommunens succes med uddannelse af flygtninge – og ikke mindst med at hjælpe dem på vej med integration via job og selvforsørgelse, så de bliver en del af vores sociale fællesskab.

Det blev oplyst at Inger Støjberg blev cirka en time forsinket i forhold til det tidligere oplyste. Hendes sekretær gav meddelelse om, at ministeren naturligvis ikke lader sig slå ud af det passerede, men fortsætter sit politiske arbejde. 

Kommentarer