112

Stjal syv flasker champagne fra bar

En 30-årig mand troede åbenbart, at han havde gjort et fund til nytårsaften, da han natten til fredag klokken 4.21 stak afsted med favnen fuld af champagne fra Zwei Grosse Bier Bar på Storegade i Randers.

En bargæst så manden komme gående ud af et baglokale med syv flasker i favnen, og han tilkaldte stedets vagt, der sammen med tre andre mænd, tilbageholdt den 30-årige champagnetyv.

Til politiet forklarede manden, at han ikke troede, at flaskerne tilhørte nogen, og at han derfor havde taget dem. Han slap dog ikke for at aflevere flaskerne og få en sigtelse for tyveri.

Kommentarer