Randers By

Stjal designgenstande for 117.500 kroner

En 24-årig mand er tirsdag for retten i forbindelse med flere tyverier begået i Randers. Arkivfoto

Østjyllands Politi fremstillede tirsdag klokken 10.40 en 24-årig mand for Retten i Randers.

Han er sigtet for tre indbrud begået i den nordvestlige del af Randers. Der er tale om indbrud begået på Mjølnersvej søndag den 18 marts, på Rosenborg Allé begået fredag den 30. marts og på Ydervangen begået søndag den 27. maj. Her er han sigtet for at have stjålet diverse designlamper og designgenstande til en samlet værdi af ca. 117.500 kroner.

Efter flere måneders efterforskning er det lykkedes Østjyllands Politi at koble den 24-årige til de tre indbrud. I to af sagerne ved hjælp af DNA-spor, i den sidste ved hjælp af videoovervågning – det var betjente fra Østjyllands Politi, der genkendte den 24-årige fra lignende kriminalitet.

Han blev anholdt mandag klokken 11.02 og fremstilles så for retten tirsdag.

Kommentarer