Randers By

Sprang ud af vindue efter fængselsdom i Randers

I går torsdag eftermiddag blev den 23-årige Rasmus Sloth Wittenhoff Jensen ved Retten i Randers idømt tre års fængsel for flere indbrud og besiddelse af stjålne skydevåben. Under et møde med sin forsvarer i enrum efter domsafsigelsen, sprang den dømte resolut ud af et vindue og flygtede fra stedet.

Østjyllands Politi efterlyser nu den 23-årige og selvom det er politiets vurdering, at umiddelbart ikke er farlig, bør man ikke selv tage kontakt til ham. Hvis nogen har oplysninger om, hvor han befinder sig, eller ser ham på gaden, bedes de ringe 112.

Østjyllands Politi gør desuden opmærksom på, at det er strafbart at skjule personer, der er efterlyst af politiet. Bliver man kendt skyldig i det, kan det give op til to års fængsel.

Rasmus Sloth Wittenhoff Jensen beskrives som:

Mand
Ca. 185 cm.
Spinkel af bygning
Lys i huden og kort, lyst hår
Iført sort jakke, grå trøje og sorte bukser

Kommentarer