Randers By

Specialpatruljen fandt amfetamin og stjålet cykel

Foto; Rigspolitiet

Østjyllands Politis specialpatrulje tog torsdag kl. 22.35 hen til en lejlighed i Randers, hvor de havde mistanke om, at der var ulovlige stoffer. 

I en pung tilhørende den 24-årige mand, der bor på stedet, fandt betjentene en mindre mængde amfetamin, og han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer. En 29-årig mand, som også befandt sig i lejligheden, fik samme sigtelse, da han også havde noget amfetamin på sig. 

I kælderen fandt betjentene en el-cykel, der viste sig at være stjålet, og den 24-årige erkendte, at han havde stjålet den. Han blev derfor også sigtet for tyveri, og cyklen blev leveret tilbage. 

Kommentarer