Sommerfest i Randers City
Årets første officielle sommerdag den 1. Juni afholdes Sommerfest i hele Randers City. Butikkerne har åbent til klokken 22.00 og cafeerne samt restauranterne er klar til en spændende sommeraften for alle aldre!
Dagen byder på et væld af aktiviteter, hvor børn og barnlige sjæle kan prøve det sjove skumshow ved Redfall på Østervold. Her kan du også prøve kræfter med en segway og udfordre balancen.
I Houmeden står Bauhaus klar med inspiration til årets grillaftner, hvor du kan se de smarte nye gas grill. Hos Byens Garngalleri holdes der Grand Opening i nye lokaler, her kan du lære at hækle emojies og der vil være et glas rødvin og hygge i solen.
På Rådhustorvet kan du komme til Smagsmarked på Rådhustorvet fra klokken 16.00. Her kan du få smagsprøver fra f.eks. Thor øl, Langt Ude, Nor Event & Klubben – Tag plads i lounge møblerne og bliv forkælet med lounge musik.
Ved Lagkagehuset kan du møde Pedersen & Nielsen, der viser deres nyeste biler frem.
Tag en tur med hestevognen og se byen fra en ny vinkel.
I bunden af Torvegade kan du høre live jazzmusik klokken 19.00-21.00.
Mød Mokaï pigerne i Brødregade og smag på ”Randers Champagne”. Se hiphop pigerne fra Selection dansegruppen, der skal repræsentere Danmark i VM og smag på friskbrygget kaffe fra Djurslandsbanks kaffevogn.
Gråbrødrestræde inviterer til koncert med den populære musiker og sanger Rasmus Lyngholm.
Mød Randers FC’ maskot McAnders ved Sct. Mortens Kirke og prøv den sjove hoppeborg.
Smag på specialøl hos MacAle i Storegade & oplev live musik på torvet.
Sommerfest program
- 14.00-22.00 – Mød Bauhaus i Houmeden og bliv inspireret til årets grill aftner.
- 15.00-20.00 – Smag på spændende øl fra Schiøtz, hos MacAle når Royal Unibrew uddeler smagsprøver.
- 16.00-22.00 – Kom til Smagsmarked på Rådhustorvet og smag på spændende mad og drikke fra f.eks. Thor, Klubben, Nor Event & Langt Ude.
- 16.00-18.00 – Skumfest på Østervold for alle børn og barnlige sjæle.
- 16.00-18.00 – Mød Randers FC familie afsnit ved Sct. Mortens Kirke og prøv den sjove hoppeborg
- 16.00-22.00 – Mød Persen & Nielsen når de viser deres nyeste biler frem ved Lagkagehuset.
- 17.00-21.00 – Mød Mokaï pigerne i Brødregade og smag på ”Randers Champagne”
- 17.00-23.00 – Kom og hør live musik på torvet i Storegade.
- 17.00-20.30 – Mød Djurslands Bank ved CC. Christensen i Brødregade og få en kop friskbrygget kaffe fra deres kaffebil. Du kan samtidig være med i konkurrencen om billetter til Cirkus Arena. Djurslands Bank udlodder 100 stk. billetter i alt.
- 17.00-20.00 – Prøv en Segway på banen på Østervold.
- 17.00-22.00 – Grand opening hos Byens Garngalleri i Houmeden. Strik og drik rødvin og lær at hækle emojies (Smileys)
- 18.00-21.00 – Kør en tur i byen med hestevognen for kun 20 kr. Hestevognen findes på Rådhustorvet.
- 18.00-22.00 – Kom til sommersjov med konkurrencer, for hele familien ved Onkels Legehus i Slotscenteret
- 18.00-19.00 – Se pigerne fra Selection dansegruppe, der skal repræsentere Danmark til VM i HipHop, i Brødregade
- 18.00-20.45 – Hør musiker Rasmus Lyngholm i Gråbrødrestræde.
- 19.00-21.00 – Hør lækker jazz musik i bunden af Torvegade når Svend Fogeds Kvartet spiller live musik.
Kommentarer