Snuppet på fersk gerning for palletyveri
I nat fangede politiet en tyv i færd med at stjæle paller fra Jem og Fix
En anmeldelse om mistænkelig adfærd på Marsvej i Randers SØ i nat omkring klokken halv et i nat gjorde, at politiet klokken 00.38 anholdt en 24-årig, sigtet for tyveri.
Ved Jem og Fix var flere opsatte festivalhegn lagt ned. 27 europapaller var stjålet og lagt ind i lastbilen, mens endnu 14 var lagt klar til at blive læsset.
Den anholdte forklarede, at han var kørt til stedet sammen med to andre. Disse var forsvundet før politiet ankom. Søgning med hunde gav desværre ikke noget resultat.
Den anholdte, der er fra Aarhus, erkendte tyveriet og er løsladt efter afhøring.
Kommentarer