Skøjteprinsesser fra Jennumparken på glatis
Børnene fra Jennumparkens juniorklub fornøjede sig på skøjtebanen tirsdag aften.
Juniorklubbens aftenåbent var for anden gang i år rykket på glatis. Sådan virkede det i alt fald for nogle af børnene, da skøjterne var monteret og isen indtaget.
Det var tydeligt at se flere ”Bambier” skøjte rundt i den klare aftenluft!
For nogle af børnene var det rart, at der var nogle at støtte sig til og noget at hvile sig på.
Men der gik ikke lang tid førend fortroligheden med det glatte underlag var etableret. Nogle blev, som tiden gik, måske endda overmodige, for isen blev aftenen igennem flittigt fejet af juniorklub-nedfalds-numser og -trøjer, som blev en anelse våde.
Efter et par fornøjelige timer på skøjter var børnene dejligt rødkindede og en smule trætte i benene og klar til at sætte kursen mod Jennumparken.
Kommentarer