Randers By

Skatteministeren genåbnede SKAT’s kontor i Randers

Her klipper skatteminister Karsten Lauritzen (V) og folketingskollega Michael Aastrup Jensen (V) symbolsk det røde bånd over, som en markering af åbningen af de nyindrettede lokaler i Toldbodgade. Foto: Jan Szwed.

I dag havde skatteminister Karsten Lauritzen (V) taget taget turen til Randers for at være med til og klippe snoren til åbningen af Skat’s nyindrettede kontorer, der snart vil huse 150 nye arbejdspladser i Toldbodgade.

Med Skats åbning i Randers – igen – er det et af de synlige resultater af Regeringens “Bedre Balance 2” –plan, som blev sat i værk for godt et år siden. Planen indebærer flytning af i alt 4.000 statslige arbejdspladser, hvoraf en del af vedrører Skat. Af disse får Randers 150 nye arbejdspladser.

– De første 44 medarbejdere er allerede flyttet ind, og i løbet af sommeren kommer der yderligere 106 skattefolk fra afdelinger i Aarhus, Grenå og Aalborg, siger Bjørn Sørensen som er Funktionsleder hos Skat.

– Jeg glæder mig over at se resultatet af vores arbejde med udflytningsplanen, og jeg er sikker på, at de nye medarbejdere bliver glade for at arbejde i disse rare omgivelser i Randers, hvor det jo var helt oplagt at fortsætte succesen, udtaler Karsten Lauritzen.

– Placeringen af SKAT i Randers er en markant styrkelse af Randers som en attraktiv by at flytte til. Jeg er glad for at have muligheden for, at vise skatteministeren de mange muligheder i Randers. For der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi gerne vil tiltrække endnu flere statslige arbejdspladser til Randers.

Kommentarer