Sigtet for at hænge plakater op
Tirsdag aften omkring kl. 21.15 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at nogle personer var i færd med at klistre plakater op ved Scandiasporet/Udbyhøjvej i Randers NØ.
Der blev sendt en patrulje til stedet, hvor betjentene kunne konstatere, at der var blevet hængt flere plakater op med gruppen Nordfront som afsender.
Betjentene fik fat i to personer, en 28-årig kvinde og en 40-årig mand, der blandt andet blev fundet i besiddelse af flere af de samme plakater, lim, pensel og strips, hvilket alt sammen blev beslaglagt.
De to personer blev begge sigtet for hærværk.
Kommentarer