Selvhjælp Randers fejrer 10 års frivillighed
Den 1. april er dagen, hvor hele Randers kan fejre 10 år med hjælp, støtte og rådgivning til børn, unge og voksne.
Selvhjælp Randers fylder nemlig 10 år og det bliver markeret med et stort åbent hus-arrangement med taler, hygge, musik og komik – og du er også inviteret!
Kl. 15 åbner dørene for Selvhjælp Randers’ jubilæumsfejring.
Man kan høre borgmesterens åbningstale, få motioneret lattermusklerne med komiker Thomas Wivel, nyde behagelig musik fra Esther alt imens man ser lokalerne og får lidt godt til ganen.
Har du børnene med, vil der også være lidt sjov for dem.
To af de yngste frivillige, Olivia og Katrine, vil underholde med ansigtsmaling og ballondyr.
Kommentarer