Randers By

Se fotoserie fra ankomsten af de nye udemøbler på Rådhustorvet

Se billedserie Her ses fra venstre Pernille Lyager , marketingkoordinator hos Randers City, Citychef Mette Bræmer-Jensen og Line Heydorn, midtbykoordinator, Randers Kommune. Fotoserie: Jan Szwed.

Torsdag ankom de nye møbler til Rådhustorvet, som er en del af en langsigtet indsats, hvor blandt andre cityforeningen i samarbejde med kommunen arbejder på at gøre middelalderbykernen til et endnu mere attraktivt sted for borgere og gæster.

Fra i dag kan de handlende således glæde sig over en ny indretning af Rådhustorvet og Torvegade. Begge steder bliver der opsat nye cirkelmøbler, som Randers Kommune har fået produceret til formålet.

Randers Kommune har i årene 2020-2023 et særligt fokus på udviklingen af Randers Midtby. De nye cirkelmøbler er en del af dette arbejde. Møblerne er lavet i sort lakeret stål med trælister på siddefladen.

De nye møbler er designet og udviklet af den lokale Randersvirksomhed G9 landskab, park & byrum a/s. Fra virksomheden lyder det blandt andet på deres hjemmeside:

– Vi stiller krav til vort design og mener grundlæggende, at design handler om balance mellem praktisk anvendelighed, komfort og kvalitet. Vi udfordrer gerne traditionerne med det sigte at skabe nye muligheder for at designe og indrette det offentlige eller private rum. Med inspiration fra kunder, arkitekter, designere m.fl. er vores projektafdeling altid parat til at afprøve ideen og forfølge den fra papir til det fysiske produkt.

Kommentarer