Randers By

Sammenstød på Randers Bro med fastklemte i bil

Tre personer måtte i dag mandag sidst på eftermiddagen køres på hospitalet efter et sammenstød mellem en varebil og personbil midt på Randers Bro.

Uheldet skete, da en kassevogn ikke overholdt sin vigepligt og kørte ind i en mindre personbil.

Per Allan Nielsen, der er indsatsleder ved Beredskab og Sikkerhed Randers fortæller her til aften, at der var fastklemte i personbilen samt at redningsmandskabet måtte skære hul i taget, for at redde personerne ud.

Ifølge indsatslederen klagede en person over smerter, og i alt tre personer er kørt på hospitalet.

Biluheldet betød, at der opstod en del trafik-køer, men broen var igen ryddet omkring klokken 18.00.

 

 

Kommentarer