112

Ruder knust hos virksomheder i Randers

Arkivfoto

En eller flere ukendte gerningsmænd var natten til tirsdag på spil på Engelsholmvej i Randers SV, hvor tre forskellige virksomheder fik ruder knust.

Det var en vagt, der reagerede på en alarm, der gik kl. 3.31. Da han kom frem, så han, at nogen havde knust ruder i tre bygninger på vejen. En patrulje kørte efterfølgende til stedet for at sikre spor.

I én af virksomhederne var der tegn på, at gerningsmændene havde været inde på stedet og gennemrode et kontor, men der er endnu ikke noget overblik over, om der er blevet stjålet noget.

Kommentarer