Romalt indbrudstyv bag tremmer
Tirsdag formiddag blev en 28-årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers, oplyser Østjyllands Politi.
Den 28-årige var sigtet for, sammen med en anden gerningsmand, at stå bag tre indbrud i et parcelhuskvarter i Romalt i maj i år.
Manden indrømmede under retsmødet, at det var ham der stod bag indbruddene, hvorefter dommeren afsagde straksdom på fire måneders fængsel.
Kommentarer