Rom smagning og ungt Randers-talent kan opleves ved Open By Night
Ved Open By Night fredag den 1. oktober byder Tante Olga’s Café – MacAle på dejlige unikke rom, samt underholdning med ungt Randers talent.
I spiritusrummets mørke har Leif Bressum fundet specielle og unikke rom frem, der nu igen kommer frem i lyset.
Fra kl. 16 til kl. 21 kan publikum for kun 100 kr. smage 4 caribiske eller mellemamerikanske rom, der efterfølgende kan vurderes og sammenlignes.
Lidt historie fra begyndelsen, hvor Columbus der tog sukkerrør med til Caribien til sukkerproduktion på plantager. Spildproduktet, sukkermelassen blev gæret, destilleret og blev til rom. Først næsten udrikkelig fattigmandsdrik (arbejdere, sømænd, slaver etc. – underklassens drik), siden forædlet og eksploderede under og umiddelbart efter 2. verdenskrig. Og nu uundværlig i enhver bar med mange forskellige varianter.
For de der ikke deltager i smagning af de forskellige rom, er der mulighed for kaffe og hjemmebagt kage.
Unge Esther Rokkjær underholder fra kl. 19 med sine egne originale sange, samt udvalgte coversange.
Esther er lokal Randrusianer med mod og lyst til, at spille og synge for publikum.
Det er smukke lyriske og melodiøse sange i bedste sing a songwriter-stil.
Tante Olga er glad for, at kunne præsentere endnu et ungt lokal talent blandt underskoven i det randrusianske musikmiljø.
Esther spiller ca. 45 minutter fra kl. 19.
Arrangementet er gratis.
Kommentarer