112

Røveri-sigtet mand varetægtsfængslet

OPDATERET

En 41-årig mand fra Randers, der i dag var i grundlovsforhør, sigtet for flere tilfælde af tyveri og forsøg på tyveri samt senest et røveri mod Dagli’ Brugsen i Ulstrup i mandags.

Den 41-årige blev foreløbig fængslet i to uger, mens politiet foretager yderligere efterforskning i sagen.

Dagli’ Brugsen på Hovedgaden i Ulstrup blev mandag kl. 16.01 udsat for røveri. En mand kom ind i butikken og afleverede en tipskupon til en medarbejder, der herefter gik hen til en computer lidt væk fra kassen. Manden rakte herefter hånden ind over kassen, åbnede den og tog en stak sedler derfra, hvorefter han hurtigt gik mod udgangen.

Her stod en kvinde, der havde overværet episoden, og som derfor råbte til manden, at han skulle stoppe og stillede sig i vejen i døråbningen til butikken. Det fik manden til at skubbe kvinden i brystet, så hun røg tilbage i vindfanget, hvorefter han løb ud til en parkeret bil og kørte fra stedet.

På baggrund af videoovervågning og vidneforklaringer har politiet en formodning om, hvem gerningsmanden er.

Politiet mener, at det er den 41-åriges udbytte var 2.400 kroner.

Den 41-årige skal fredag eftermiddag fremstilles i grundlovsforhør ved retten i Randers. Han sigtes også for fem forsøg på tyverier mod tankstationer i Randers og tyverier mod Brugsen i Gjerlev og en Rema 1000 i Randers.

Kommentarer