Randers By

Randrusianernes appetit på naturkøkkener stiger

Et varmt og enkelt skandinaviskinspireret trækøkken rykker i mange købere netop nu. Pressefoto.

Det hvide grebsfrie look er stadig en vinder for mange, men interessen for natur- og retrokøkkener accelererer fortsat i Midtjylland. Invita i Randers lancerer derfor serien “Square”, hvor særlige fyldninger giver køkkenet kant.

Et varmt og enkelt skandinaviskinspireret trækøkken rykker i mange købere netop nu. Med andre ord er randrusianernes appetit på trækøkkener fortsat stigende, selvom det hvide minimalistiske køkken stadig er det foretrukne. Træsorternes fremmarch har været tydelig de seneste år og er med til at skabe nye rammer for familiens vigtigste opholdsrum.

– Den nye serie Sqaure er vores nyeste køkken i naturmaterialer. Køkkenet er designet med specielle fyldninger,
som er med til at give køkkenet et karakteristisk look. Naturmaterialer er igennem de seneste år blevet mere og
mere attraktivt, og det er særligt vores købelystne kunder fra 60’erne og 70’erne, der forbinder en vis nostalgi med
materialet, lyder det fra Jesper Bang, der er indehaver af Invita i Randers.

Moderne møder klassisk

I dag skal køkkenet oftere overraske og gerne være mere unikt. Der er mange forskellige kombinationsmuligheder, eksempelvis hvor bordpladen er i sten og kombineret med børstet krom, der skaber et klassisk køkken med et moderne look, som passer til den skandinaviske stil.

Ingen familie er ens, og derfor kan alle køkkener specialdesignes individuelt til den enkelte husstands behov. Mulighederne er mange, hvad enten man vil have en hyggelounge eller en bardisk. Det handler om at udfordre det klassiske og integrere de nye, smarte løsninger.

– Det smarte ved den nye køkkenserie er, at den kan kombineres på et utal af forskellige måder. Der er ikke to kunder, der er ens, og hver enkelt kunde kan derfor sammensætte sit helt eget og unikke drømmekøkken. Serien fremstilles i både sort eg, natur eg og lys eg, så der burde være noget for enhver smag, fortæller Jesper Bang.

Medarbejderne hos Invita har mange års erfaring med, hvad der virker bedst for de randrusianske familier. Det er blandt andet de erfaringer, som køkkenproducenten har trukket på ved udviklingen af Square. Serien vægter både udtryk og funktionelle detaljer, dér hvor familien mødes og samles om maden.

Kommentarer