Randers Naturcenter indvier demensvenligt uderum
Tirsdag den 26. juni klokken 14.00 inviterer Randers Naturcenter alle interesserede til indvielse af naturcentrets nye demensvenlige uderum. Uderummet er base for “Naturhøjskolen for borgere med demenssygdomme”, som startede op i maj 2018.
Naturhøjskolen for borgere med demenssygdomme er et samarbejde mellem Alzheimer foreningen, Ældre Sagen, Ældreområdet i Randers kommune og Randers Naturcenter. I samarbejde bydes der mange tirsdage i sommerhalvåret på naturvejledningsaktiviteter for kommunens ældste borgere.
Projektet har fået økonomisk støtte fra Friluftsrådet og Lions Club Randers Gudenaa.
Program
- Velkomst ved naturcenterleder Helle-Marie Taastrøm med en kort status for projekt “Naturhøjskolen”
- Herefter gives ordet til Fatma Cetinkaya, 2. viceborgmester, Randers Kommune, som klipper snoren og indvier “Det demensvenlige uderum”.
- Omsorgschef Lene Jensen, Randers kommune, vil herefter sige et par ord om “Randers – en demensvenlig kommune”.
- Efterfølgende er naturcentret vært med lidt spiseligt og et glas bobler.
Kommentarer