Randers By

Randers Lejerforening fylder 100 år

Idag fylder Randers Lejerforening 100 år. Pressefoto

Randers lejerforening blev stiftet 22. maj 1918 og kan i år fejre at have kæmpet for lejernes rettigheder i 100 år.

Det fejrer vi med et brag af en gårdfest, hvor alle er velkomne til at komme og tage del i den store runde fødselsdag.

Lejerforeningens sagsbehandlere og andre aktive medlemmer vil være til stede ved festlighederne til hygge og snakke om både de historiske sejre og de mange grunde, der desværre stadig er til at være medlem af en lejerforening.

Der vil være øl, vand og pølser nok til alle – så kom og nyd den gode stemning.

Peter Vildmand spiller op med masser af god musik, og ved middagstid vil både formand Kim kristensen og næstformand Bjarne Overmark holde taler for forsamlingen.

Festen foregår lørdag den 26. maj fra klokken 10.00-14.00 i gården ved foreningens lokaler i Torvegade 14.

Program for dagen

  • 10.00 Opstart med lidt hygge og snak
  • 10.45 Peter Vildmand spiller op med hygge og musik
  • 11.30 Tale v/ formand Kim Kristensen
  • Pause i programmet med mulighed for sporadiske musikalske indslag.
  • 12.15 Tale v/ næstformand Bjarne Overmark
  • 12.30 Peter Vildmand griber mikrofonen igen evt. med øvrige musikere
  • 14.00 Arrangementet er officielt slut.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig og ikke mindst festlig 100 års fødselsdag!

Kommentarer