Randers Kunstmuseum fejrede 125 år i Randers
Næste 200 mennesker var mødt op for at tage del i fejringen af, at det er 125 år siden, Randers Kunstmuseum åbnede dørene for publikum for første gang.
Det hele tog sin begyndelse på en ekstraordinær generalforsamling den 27. juni 1887, hvor fremsynede medlemmer af Randers Kunstforening traf en beslutning, der skulle få vidtrækkende betydning for kunsten i Randers. Det blev vedtaget at afsætte 600 kroner til indkøb af kunstværker, der ikke skulle fordeles mellem medlemmerne, men forblive foreningens ejendom og udgøre fundamentet til etableringen af et kunstmuseum i Randers.
Allerede seks år senere i 1893 blev der opført en museumsbygning i arkitektur, der havde forbillede i de gamle græske templer og med en tilhørende museumshave. Staten ydede i den forbindelse et tilskud på 30.000 kroner til indkøb af værker til museet. I begyndelsen af 1960’erne var den gamle museumsbygning imidlertid i så dårlig stand, at man valgte at rive den ned til fordel for et nyt moderne kulturhus med plads til både museer og bibliotek.
I dag nyder byen og det kunstinteresserede publikum godt af den beslutning, og dagen i dag blev fejret med taler, sang, bobler og kage.
Kommentarer