Randers By

Randers Fjord golfklub inviterer alle til at spille med

Kom med til Spil med dag i Randers Fjord Golfklub den 29. juli og prøv sporten af. Pressefoto

Den 29. juli inviterer Randers Fjord Golfklub til en særlig Spil med-dag, hvor alle, der er nysgerrige og interesserede i, om golf er noget for dem, kan komme og prøve sporten.

Golfsporten tiltrækker udøvere fra alle samfundslag og aldersgrupper. Det viser en stor undersøgelse, som Dansk Golf Union har foretaget blandt mere end 2.000 af de 150.000 golfspillere i Danmark.

– Golf er en sport som gavner alle uanset køn og alder. Idéen med Spil med-dagen er, at medlemmerne kan tage en ven med til deres lokale golfklub. Men man er selvfølgelig også velkommen til at kigge forbi, hvis man ikke kender nogen i klubben, siger begynderudvalgsformand Peter Ulsøe fra Randers Fjord golfklub.

På Spil med-dagen kan alle interesserede få en snak med nogle af de mennesker i Randers Fjord Golfklub, som allerede har forelsket sig i golfsporten – og blive inspireret af deres livslange kærlighed til golf.

Du kan se programmet for ‘Spil med’ dag i Randers Fjord Golfklub her og husk tilmelding.

Kommentarer