112

Råbende kvinde anholdt på gaden i Randers

Arkivfoto

En 27-årig kvinde blev i nat kl. 5.27 anholdt, da hun nægtede at lytte til politiets formaninger.

En patrulje kørte til Søren Møllers Gade i Randers, da der var kommet en anmeldelse om et muligt slagsmål på stedet. Da betjentene kom frem, traf de to mænd og en kvinde, der stod og råbte meget højlydt af hinanden.

Ingen havde synderligt lyst til at tale med politiet, men de blev alle bedt om at dæmpe sig og forlade stedet. Det nægtede kvinden, der fortsatte sit råberi, som var så højt, at flere beboere vågnede og kiggede ud af vinduerne for at se, hvad der skete.

Til sidst fik betjentene nok og anholdt kvinden for at forstyrre den offentlige orden.

Kommentarer