Randers By

Kvinde udsat for tricktyveri i Meny på Bøsbrovej

Arkivfoto

I går kl. 10.30 var en 69-årig kvinde inde at handle i Meny på Bøsbrovej i Randers SV, da hun blev kontaktet af en mand, der talte gebrokkent engelsk.

Manden bad om kvindes hjælp til at vurdere sukkerindholdet i en pakke Oreo-kiks og gav derfor kvinden en Oreo i hånden.

Da kvinden senere skulle betale for sine varer, opdagede hun, at hendes pung var forsvundet fra den taske, hun havde haft i sin indkøbsvogn med et indkøbsnet henover. Kvinden mente, at hun efterfølgende så manden stå sammen med tre unge mennesker og at de kørte væk i en rød bil.

Manden der kontaktede kvinden i butikken beskrives som:

Østeuropæisk af udseende
60-70 år
165-170 cm høj
Kraftig af kropsbygning
Gråt hår
Bar briller og var usoigneret og langskægget
Var iført blå dynejakke og grå trøje

Østjyllands Politi opfordrer til, at man altid har sin taske på sig i stedet for i indkøbsvognen. Tasken skal gerne have en lyslås, som gør det sværere for tyvene at komme ned i den og stjæle en pung.

Kommentarer