Et plaster på en brækket arm
Debatindlæg af Karsten Ulstrup Kristensen, byrådskandidat, Det Konservative Folkeparti
Da man imod borgernes vilje valgte at lukke Vorup Skole, fik lokalområdet som et plaster på såret mulighed for at bruge dele af skolen til kulturelle formål, også kendt som Vorup Kultur- og Idrætscenter.
Det klingede dog lidt hult, når man tænker på at idrætsbygningen i forvejen kunne bruges af lokalsamfundet, samt det at man også tidligere har haft Vorup Bibliotek til rådighed.
Som en positiv ting blev der givet 3,5 mio. kr. til fornyelse, der skal give plads til at man bruge bygningen flere formål.
Eller fik man nu også det?
Da der d. 15 juni blev afholdt et borgermøde i bygningen, blev der fremlagt et prisoverslag på nogle ting, som var absolut nødvendige for at man må bruge bygningen. Penge som vil blive taget ud af budgettet på de 3,5 mio. kr. til fornyelse. Disse nødvendigheder, samt nyt asfalt til parkering, vil løbe op i ca. 3,5 mio. kr.
Nu kan man så undres.
Hvorfor blev dette absolut nødvendige vedligehold, der blandt andet er brandsikring, ikke lavet dengang der gik børn på skolen?
Hvor flot er en gave, når alt indholdet er væk inden man får den?
Hvad gør et plaster på såret, når hele armen er brækket?
Kommentarer