Pige udsat for blotter
Tirsdag morgen kontaktede en mand politiet for at anmelde, at hans 10-årige datter mandag ved 13.30-tiden var blevet udsat for en blotter, da hun var på vej hjem fra Randers Realskole. Den 10-årige pige havde gået på stisystemet ved Kongens Ege, da en mand var kommet gående imod hende.
Pigen har fortalt, at manden havde sin penis uden for bukserne og svingede den rundt, mens han røg på en cigaret. Da han passerede hende, pustede han røg i hovedet af hende, men sagde eller gjorde ellers ikke noget.
Manden beskrives som:
- 15-20 år gammel
- Bleg i huden
- Orange/rødt hår
- Var iført sorte Adidas-bukser med hvide striber, blå jakke samt blå hue med hvid kant
Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der muligvis ved, hvem manden er, eller som har set ham i området mandag eftermiddag. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Kommentarer