Pige kørt ned på cykel
Der skete et færdselsuheld tirsdag klokken 07.49 ud for Reiersensvej 36 i Randers. En 15-årig pige blev kørt ned på sin cykel, da hun kom cyklende ned ad Reiersensvej på vej til skole.
Det var en bakkende bil, formentligt i forbindelse med en trepunktsvending, der ramte cyklisten med højre bagerste hjørne af bilen. Ved uheldet faldt baghjulet af cyklen, og pigen fik mindre knubs. Hun blev efterfølgende kørt på skadestuen af familie.
Føreren, der beskrives som en skaldet mand, kørte fra stedet uden at give sig til kende. Han kørte mod syd på Hobrovej. Bilen, han kørte i, beskrives som en mindre hvid eller lyseblå personbil, muligvis en Toyota Aygo.
Østjyllands Politi vil gerne tale med føreren af bilen, og vil derfor gerne høre fra personer, der kan have kendskab til identiteten på manden.
Kommentarer