Randers By

Par fængslet for besiddelse af fem kilo amfetamin

Sagen om parret fra Thorsø er efterforsket af Task Force Vest.En efterforskning hører hjemme i Task Force Vest inden for disse kategorier af kriminalitet, hvis den antages at være organiseret, overskride grænser mellem politikredsene og efterforskningen er fremadrettet

En 44-årig mand og en 47-årig kvinde fra Thorsø blev tirsdag ved Retten i Randers dømt for at have opbevaret omkring fem kilo amfetamin på deres bopæl.

– Den 19. april 2016 blev den 44-årige og 47-åriges hjem ransaget som led i en Task Force Vest-efterforskning, og her fandt man omkring 2,7 kilo amfetamin i deres fryser samt emballage, der havde indeholdt omkring 2 kilo amfetamin, fortæller anklager Gitte Dyhr Thomsen fra Sydøstjyllands Politi.

Task Force Vest er er en særlig enhed i politiet, der proaktivt efterforsker rocker – og bandekriminalitet, organiseret indbrudskriminalitet, hælerier og hjemmerøverier.

– Parrets rolle bestod alene i at opbevare narkoen for en bagmand, som endnu ikke er dømt i sagen, tilføjer Gitte Dyhr Thomsen.

fire og to års fængsel

Den 44-årige mand, som havde indgået aftalen med bagmanden, blev idømt fire års fængsel og sidder nu varetægtsfængslet, og den 47-årige kvinde fik to års fængselsstraf, hvoraf de seks måneder skal afsones, og de resterende er gjort betinget.

Efter dagens dom ankede begge dommen.

Kommentarer