Påvirket mand gik på kørebanen
Natten til onsdag kl. 00.12 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en tilsyneladende påvirket person gik rundt på kørebanen på Lervangen i Randers NØ.
En patrulje fik kontakt til manden, der tydeligvis var påvirket af spiritus og/eller narko, idet han havde svært ved at holde balancen og tale med betjentene.
Manden blev gentagne gange bedt om at oplyse sin navn og fødselsdato, men det nægtede han, og han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven og for at forstyrre den offentlige orden. Det lykkedes senere at få den 20-årige mand til at medvirke til sagen.
Kommentarer