Navnenyt

Optiker fejrer 10-års jubilæum hos Profil Optik Randers

Anne Dreisig Bartholin, Profil Optik Randers. Pressefoto

Den 1. december er det 10 år siden, at Anne Dreisig Bartholin tog hul på sin karriere hos den landsdækkende optikerkæde Profil Optik. Anne er udlært i kæden og har i størstedelen af sin karriere været ansat som optiker i kædens butik i Randers, hvor hun rådgiver byens handlende om syn og øjensundhed.

 Den 1. december kan Anne Dreisig Bartholin fejre 10-års jubilæum hos Profil Optik. Anne startede som elev i optikerkædens butik i Viborg, og i størstedelen af sin karriere har hun været en fast del af holdet i Profil Optik Randers på Rosengade. I butikken rådgiver hun handlende fra lokalområdet om syn og øjensundhed og hjælper dem til den rette løsning, uanset om det gælder briller eller kontaktlinser.

– Jeg har nydt hvert et øjeblik hos Profil Optik, og jeg er glad for at have mødt så mange flinke mennesker. Det gælder både mine kolleger og de mange faste kunder, som jeg har lært at kende de seneste 10 år. Vi har mange loyale kunder i butikken, og det gør, at man får en særlig relation til dem og kan følge dem i deres liv, fortæller Anne Dreisig Bartholin, optiker hos Profil Optik Randers.

 Et arbejdsliv spækket med variation

Der er ingen tvivl om, at Anne har fundet sin rette hylde gennem jobbet som optiker. For Anne er det den perfekte mulighed for at kombinere det tekniske ved optikerfaget med den nære menneskelige kontakt gennem relationer til kunder og kolleger.

– Jeg kan tydeligt mærke, at jeg har fundet min rette hylde gennem jobbet som optiker. Jeg nyder alsidigheden i mit arbejdsliv, hvor jeg både har med mennesker at gøre, nørder det faglige og arbejder med salg og kunderådgivning. Der er stort set ikke to dage, der er ens, og for mig er det den perfekte kombination både at have mulighed for at fordybe mig i det faglige og være i kontakt med vores kunder, fortæller Anne.

 

Kommentarer