Randers By

Østjyllands Politi: Mand sigtet for ansigtsspark på bopæl og to billister sigtet for narkokørsel

Torsdag i Randers: En 24-årig mand blev fremstillet i retten for vold ved bopæl. Derudover meldte Østjyllands Politi om to gange narkokørsel.  

Slag og ansigtspark på bopæl i Randers

Ved retten i Randers blev en 24-årig randrusiansk mand sigtet for vold begået søndag den 14. august klokken 10.36.

Den sigtede havde sammen med en 19-årig medgerningsmand opsøgt en 22-årig mand på dennes bopæl. Her havde de tildelt den 22-årige slag til hovedet og en række spark i ansigtet.

Den 24-årige manden blev anholdt i går onsdag, mens den 19-årige medgerningsmand allerede blev varetægtsfængslet den 19. august.

Der var anmodning om dørlukning i sagen, hvorfor der ikke kunne tilføjes yderligere yderligere informationer.

Narkokørsel to steder i Randers NØ

En 26-årig mandlig bilist blev i går klokken 11.35 stoppet af en patrulje på Ankerstjernevej i Randers NØ. Manden blev efter en postiv narkometertest anholdt og bragt til lægeundersøgelse. Manden er sigtet for kørsel i påvirket tilstand og kørsel uden førerret.

Klokken 01.20 blev en 53-årig mandlig bilist ligeledes standset af en patrulje. Denne gang på Udbyhøjvej i Randers NØ. Efter en positiv narkometertest blev manden anholdt og bragt til lægeundersøgelse. Manden er sigtet for kørsel i påvirket tilstand og kørsel uden førerret.

Kommentarer