Økonomivej 8 er blevet sendt på tvangsauktion

Randers: Et konkursbo har sendt ejendommen Økonomivej 8 på tvangsauktion.
Ejendommen Økonomivej 8 beskrives som et enfamilieshus opført i røde mursten og med rødt tegltag. Ejendommen er opført i 1939 og i tre plan. Ejendommen trænger til vedligeholdelse.
Det bebyggede areal udgår 90 m² og boligarealet 148 m², heraf tagetage 58 m². Dertil kommer en kælder på 90 m². Der er ældre termovinduer i stuen og på 1. sal. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Ejendommen er indrettet med indgang til kælder via trappenedgang fra haven, hvor der fra fordelingsgang er trappe til 1. salen samt adgang til 2 større og 4 mindre rum. Der er betongulv i hele kælderen. Kælderen anvendes til opbevaring samt vaske- og tørrekælder. Der står et ældre køleskab, en ældre tørretumbler og en vaskemaskine.
Indgang til hall i stueetagen via udvendig muret trappe foran huset. Fra hall’en er der adgang til 1. salen og kælderen via trapper samt mindre fordelingsgang. Fra fordelingsgangen er der adgang til opholdsstue med brændeovn, toilet med bad og Svane-køkken med spiseplads, glaskeramisk komfur, emhætte og to ovne.
Fra stuen er der udgang til træterrasse og adgang til et værelse, som i dag benyttes som soveværelse, hvorfra der ligeledes er udgang til træterrassen.
1. salen indeholder repos og fordelingsgang, hvorfra der er adgang til to værelser og et badeværelse med badekar, muret brusekabine og skabsarrangement med håndvask. Fra det ene værelse er der udgang til en mindre sydvendt altan.
Grunden er på 673 m².Den omkringliggende have er indrettet med græsplæne. Foran huset er der et stenbelagt parkeringsområde og et bed med buske. Bag huset og til siderne for huset er grunden omkranset af en hæk.
Ejendommen er registreret med bevaringsværdi 5.
Fremvisning af ejendommen vil finde sted onsdag den 8. december. Tilmelding er nødvendig, og skal under henvisning til j.nr. 270499 ske senest den 7. december klokken 13.00 til rij@delacour.dk.
Salgsopstilling kan ses og udskrives via www.itvang.dk.
Ejendomsværdien er sat til 1.550.000 kroner, heraf grundværdi 430.900 kroner.
Tvangsauktionen afholdes onsdag den 14. december klokken 10:30 ved Retten i Randers.
Kommentarer