Nyt tricktyveri Randers på Gl. Hadsundvej
Østjyllands Politi har fået en ny anmeldelse om tricktyveri i Randers. Denne gang gik det ud over en 52-årig kvinde, der var i Rema 1000 på Nørre Boulevard i Randers midtby.
Da en 52-årig kvinde betalte for sine varer, blev hun afbrudt, da en mand bag hende spurgte ekspedienten ved kassen om nogle cigaretter. Herefter gik den 52-årige ad Gl. Hadsundvej, hvor hun blev stoppet af en kvinde og en mand, der spurgte om vej til en tandklinik. Kvinden ville have den 52-årige til at taste ruten ind på hendes telefon.
Senere opdagede den 52-årige, at hendes dankort var stjålet og der efterfølgende var hævet kr. 800,-.
Politiet har udsendt følgende signalement om de formodede tricktyve:
A: Mand, Østeuropæisk af udseende, 25-27 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Engelsk, Iført: Iført sort skjorte og sorte bukser.
B: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 20-25 år, 160-165 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: Lange negle, Talte: Engelsk, Iført: Grå jakke og mørke bukser.















Kommentarer