Ny midlertidig direktør for Børn og Skole
Steinar Eggen Kristensen, direktør for Social og Arbejdsmarked bliver konstitueret som direktør for Børn og Skoleforvaltningen fra 1. juni 2017, når nuværende direktør Hans Minor Vedel fratræder sin stilling for at blive direktør i Favrskov Kommune.
Steinar Eggen Kristensen fortsætter samtidig i stillingen som direktør for Social og Arbejdsmarked, en opgave han vender tilbage til på fuld tid, når en ny direktør for Børn og Skole forventes at tiltræde 1. oktober 2017.
Den ledige direktørstilling bliver slået op inden sommerferien og med ansøgningsfrist i starten af august 2017.
Steinar Eggen Kristensen er uddannet cand.scient.pol og har mange års ledelseserfaring både med fokus på udvikling, samarbejde og økonomistyring. Siden januar 2013 har Steinar Eggen Kristensen været direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune og var konstitueret direktør for Børn og Skole i en periode i 2015. Fra sit arbejde har han et godt kendskab til børneområdet.
Kommentarer