Ny formand i Randers Regnskov
Randers Regnskovs tidligere formand, Tommy Frank, har begrundet sin afsked med travlhed. Nu tiltræder en ny formand, som Randers Regnskov er særdeles bekendt med.
Gennem de seneste 11 år som formand, er Tommy Frank blevet skiftet ud. Han begrunder sit exit med travlhed.
– Tommy har været en god formand, men det er da rigtigt, at vi har kunnet mærke, at han har haft travlt. Og så må man se realiteterne i øjnene og agere derefter, lyder det fra direktør i Randers Regnskov til Randers Amtsavis, Henrik Herold.
I formandsstolen har politikeren Louise Høeg (V) sat sig. Det er bestyrelsen, der konstituerer sig selv, men valget af netop Louise Høeg er Henrik Herold glad for.
– Hun har været med i mange år og kender vores virksomhed særdeles godt, siger Henrik Herold.
Louise Høeg har siddet i bestyrelsen i 13 år, og det sidste stykke tid som næstformand.
Bestyrelsen består, udover Louise Høeg (valgt for byrådet) af Susanne Nielsen (valgt for Region Midt), Henning Jensen Nyhuus (valgt for byrådet), Brian Andersen (valgt for Randers Erhvervsråd, Tobias Wang (valgt for Randers Regnskov) og Jakob Nørregaard (valgt for Turistforeningen for Randers og Omegn).
Da der nu mangler en efter Tommy Franks exit, er Randers Erhvervsråd blevet bedt om at pege på et bestyrelsesmedlem.
Kommentarer