Randers By

Nigeriansk kvinde arbejdede ulovligt

Østjyllands Politis udlændingeafdeling var onsdag på prostitutionskontrol på et bordel i Randers midtby for at tjekke, om de udenlandske kvinder, der arbejdede på stedet, havde papirerne i orden.

På stedet traf betjentene tre kvinder; en 34-årig kvinde fra Polen og to nigerianske kvinder på 36 og 46 år.

Det viste sig, at den 36-årige kvinde ikke havde tilladelse til at arbejde i Danmark, og hun blev derfor anholdt og sigtet for ulovligt arbejde.

Hun bliver nu tilbageholdt på udlændingeloven i op til 3 x 24 timer, mens hendes sag bliver forelagt Udlændingestyrelsen.

Kommentarer