Fårup

Voldsom brand i nedlagt landbrug ved Fårup

Det nedlagte landbrug på Fårup Plantagevej 10 var udsat for en voldsom brand i weekenden.

Fårup: Natten til lørdag brændte stuehuset til det nedlagte landbrug på Fårup Plantagevej 10 ned efter en voldsom brand. Stuehuset var allerede opspændt af flammer, og brandfolkene kunne intet redde, da Beredskab og Sikkerhed i Randers ankom til stedet klokken 01.00 natten til lørdag.

– Stuehuset var totalt overtændt, og halvdelen af taget var allerede væk, da vi ankom til stedet. For os er der nærmest kun at efterslukke i sådan et tilfælde, oplyser indsatsleder hos Beredskab og Sikkerhed, Niels Henrik Larsen, til TV2 Østjylland

Der kom heldigvis ikke nogen til i den voldsomme brand, da huset står tomt, fordi beboerne for nylig er flyttet på plejehjem. Hvordan branden er opstået, vides ikke.

– Vi observerede intet mystisk ved ejendommen, men det var så også svært at danne et overblik. Ved alle vinduer blev vi mødt af orange høje flammer, siger Niels Henrik Larsen til TV2 Østjylland.

Beredskab og Sikkerhed er færdige med efterslukningsarbejdet i Fårup.

Kommentarer