Randers By

Naturoplevelser skaber fællesskab i boligsociale områder

En række projekter, der har fået tilskud af Udlodningsmidler til Friluftsliv, har bragt beboerne fra  boligsociale områder i Randers tættere på naturen og på hinanden. Arkivfoto.

Med tilskud fra Udlodningsmidler til Friluftsliv, kan ByNaturrummet Myretuen og den boligsociale naturvejleder Claire Nielsen, bygge bro mellem beboerne i et boligsocialt område og naturområdet Nordre Fælled i Randers.

En række projekter, der har fået tilskud af Udlodningsmidler til Friluftsliv, har bragt beboerne fra  boligsociale områder i Randers tættere på naturen og på hinanden.

I Randers Kommune ligger de to store udsatte boligområder Jenumparken og Glarbjergvej, og tæt derpå ligger naturområdet Nordre Fælled.

Naturvejledningen og det frivillige arbejde har stor betydning

Tre projekter, der har fået tilskud fra Udlodningsmidler til Friluftsliv, har gjort Nordre Fælled mere tilgængelig for beboerne og skabt sociale aktiviteter for de lokale beboere i området.

Nordre Fælled har i dag fået etableret ByNaturrummet ‘MYRETUEN’. Dertil udgør naturvejledningen og det frivillige arbejde,  der også har modtaget tilskud fra puljen, en stor betydning for ByNaturrummet.

Formålet med projekterne er, at fremme de gode naturoplevelser og friluftsaktiviteter i Nordre Fælled. Det skal gøres til gavn for alle beboere i kommunen med særligt fokus på, at skabe et naturrum for de børn og unge, der kommer fra de boligsociale områder i nærområdet.

– Vi bruger naturen rigtig meget i det boligsociale arbejde, fordi vi oplever, at når børn og familier er ude i naturen, så er de væk fra de rammer, som de plejer at befinde sig i.

Kommentarer