Randers By

Naturhistorisk udstilling i Randers Storcenter

FORSKNING PÅ FARTEN er en interaktiv rejseudstilling, som du kan opleve i Randers Storcenter helt gratis. Det sker på centertorvet fra mandag den 4. februar til og med søndag den 3. marts 2019. Pressefoto.

FORSKNING PÅ FARTEN er en interaktiv rejseudstilling, som du kan opleve i Randers Storcenter helt gratis. Det sker på centertorvet fra mandag den 4. februar til og med søndag den 3. marts 2019.

FORSKNING PÅ FARTEN er et helt unikt koncept, hvor originale genstande er rykket fra Statens Naturhistoriske Museum og for første gang i Danmark: udstillet så mange genstande uden for museets rammer.

I udstillingen kan du komme helt tæt på nogle af de over 15.000 blæksprutter i spritglas, som Statens Naturhistoriske Museum har i samlingen, du kan se, hvor stor forskel der er på hjerter hos forskellige dyrarter, og blive klogere på hvordan museet kan bruge tænder fra isbjørne til at kortlægge tungmetallers spredning til hele verden gennem de sidste 200 år. Det er blot et lille udvalg af de 70 genstande, som er med i udstillingen FORSKNING PÅ FARTEN.

Du kan i udstillingen også prøve Hjertespringvandet fra Experimentarium, der er en interaktiv installation, som kan måle din hjerterytme via en EKG-måler. Når den har opfanget dit hjerteslag, så følger springvandet din hjerterytme.

Lær mere og vind

I forbindelse med udstillingen er der lavet en konkurrence, hvor du skal finde svar på forskellige spørgsmål, som kræver du går lidt mere i dybden af udstillingen for at kunne svare. Her kan du vinde billetter til Statens Naturhistoriske Museum samt Experimentarium.

For de lidt mindre er der en lidt lettere konkurrence, som også omhandler naturen – og her vil der bla. være præmier til billetter til de forskellige natur attraktioner, som vi har i området.

FORSKNING PÅ FARTEN er blevet til i et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Experimentarium. Udstillingen er en del af Forskningens Døgn.

Kommentarer