Randers By

Nabo gjorde beboer opmærksom på køkkenbrand

En 62-årig beboer fik sig en forskrækkelse mandag nat, da køkkenet stod i brand. Arkivfoto

Det var en opmærksom nabo på Viborgvej i Randers NV, der mandag nat klokken 00.51 opdagede, at der var brand i køkkenet inde ved siden af.

Naboen kunne lugte røg og skyndte sig ud på gaden for at se, hvor det kom fra.

Da det viste sig at komme fra nabolejligheden, skyndte han sig at banke på vinduet, så lejlighedens beboer vågnede og kom ud.

Brandvæsenet var hurtigt på stedet og sørgede for, at branden ikke spredte sig yderligere.

Undersøgelsen på stedet viste, at det sandsynligvis var en brødrister, der var skyld i branden. Ingen personer kom noget til.

Lejlighedens 62-årige beboer blev kørt til et plejecenter, hvor hun kunne overnatte.

Kommentarer