Randers By

Når børn ikke fortæller og voksne ikke forstår

Lisbeth Zornig holder foredrag på University College i Randers den 1. marts klokken 19.00.

Omkring et ud af ti børn i Danmark oplever seksuelle krænkelser begået af voksne. Det vil sige omkring 100.000 børn. Hvordan kan vi hjælpe børnene bedre? Til at vide, at de må sige fra. Og til at kunne sige til, når det er sket.

Børn skal kunne være trygge ved at sige til, hvis deres krop bliver udsat for seksuelle krænkelser. Det er mange ikke i dag. Så de tier. Dermed fortsætter krænkelserne ofte, uden barnet får hjælp. Langt de fleste seksuelt krænkede børn vokser op med livsødelæggende mén.

Det handler desværre om mange børn. Omkring et ud af ti børn i Danmark oplever seksuelle krænkelser begået af voksne. Det vil sige omkring 100.000 børn. Kun godt 200 af overgrebene bliver registreret som en politianmeldelse.

Hvordan kan vi hjælpe børnene bedre ? Det kan du høre om den 1. marts på University College i Randers C, når samfundsdebattør og tidligere formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig, holder foredrag klokken 19.00.

Lisbeth Zornig Andersen fortæller i dette foredrag om, hvordan man som voksen kan hjælpe børn til at vide, hvilken ret de har til egen krop, og til at fortælle, når de oplever seksuelle krænkelser. Det sker med afsæt i Huset Zornigs undersøgelse af 35 voksne krænkede børns fortællinger, som viser, at hverken børnene selv eller voksne omkring børnene ved nok om seksuelle krænkelser, eller hvad man kan gøre, når det sker.

Lisbeth Zornig Andersen fortæller, hvorfor mange børn vælger at tie, og hvordan nogle forsøger at sige det i stile, skoleopgaver, breve og digte, men ikke bliver hørt af de voksne. Som otteårige Julie, der i et brev til en veninde skrev om krænkelserne, som venindens forældre læste. Der skete intet. Eller elleveårige Sonja, der fortalte om stedfarens voldtægt til sin mor. Hun fik tærsk af moren. Eller 15-årige Maria, der skrev om krænkelserne i en opgave til sin lærer – men fik blot en kritisk bemærkning om sjusket håndskrift.

Lisbeth kommer med eksempler på overgrebshistorier og forskellige udfald af dem. Flere af deltagerne i undersøgelsen oplevede regulær voldtægt, mens andre blev ”forført” af deres krænkere. Begge former for krænkelser har sat sig dybe spor, og næsten alle deltagerne i undersøgelsen døjer i dag med alvorlige senfølger som selvmordstanker, psykiske lidelser

Kommentarer