Randers By

Myretuen og Nordre Fælled med i bog om offentlig innovation

Udvikling af området Nordre Fælled, som blandt andet omfatter Myretuen, er blevet til gennem et unikt og tæt partnerskab mellem boligorganisation, kommunen, produktionshøjskolen og Naturstyrelsen. Nu er projektet blevet optaget i Center for Offentlig Innovation’s årsudgivelse “Nyt Sammen Bedre”.

Nye læringsmiljøer, rekreative arealer og et løft af et nærtliggende boligområde. Det er bare nogle af de gevinster, der er kommet ud af et samarbejde mellem Randers Kommune, Randers Produktionshøjskole, Naturstyrelsen og Bysekretariatet i Randers Nordby om at udvikle et udsat naturområde.

Lokale borgere og frivillige foreninger har også spillet en nøglerolle i projektet om at udvikle Nordre Fælled, der har ført til, at det tidligere militære øvelsesterræn i dag summer af liv og attraktive aktiviteter.

– Det har været et kæmpe løft. Og det er med til at åbne op for et udsat boligområde og skabe helt nyt liv. Det havde vi ikke kunnet gøre hver for sig. Det har vi kun kunnet gøre, fordi vi har gjort det her i fællesskab og hver især bidraget med det, vi er gode til. Vi har opnået noget højere og større ved at gøre tingene sammen, siger Louise Hou Kragh, sekretariatsleder i Bysekretariatet.

Se video her med kommentarer fra de involverede i partnerskabet.

Kommentarer