Randers By

Mistanke om narkokørsel førte til joint-fund

En 20-årig mandlig bilist blev onsdag aften omkring kl. 17.15 vinket ind til siden af en patrulje på Gl. Hobrovej i Randers NV.

Betjentene syntes, at den 20-årige virkede påvirket af stoffer, og de satte ham derfor til at tage en narkometertest. Den viste ingen tegn på, at bilisten var påvirket.

Til gengæld opdagede patruljen, at den 24-årige passager, som den 20-årige havde med, sad og forsøgte at gemme en joint. Han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, og jointen blev beslaglagt.

Kommentarer